-
1 dreje
1верте́ть, крути́ть; враща́тьdréje et telefónnummer — набира́ть но́мер телефо́на
dréje af — 1) отвёртывать 2) сверну́ть 3) перемени́ть те́му (разгово́ра)
dréje om — повёртывать
det dréjer sig om... — речь идёт о...
* * *dial, fork, slew, swivel, turn, twiddle, twist* * *vb turn;( keramisk) throw;( sno) twirl, twist;( rotere) turn (round); revolve,( om en akse også) rotate;( på automatisk telefon) dial;[ med sig:][ dreje sig] turn,( rotere) revolve,( om en akse også) rotate,( om vind) change, shift,(tlf) direct dial ( fx a number), direct dial to ( fx a country);[ dreje sig om]( handle om) be about ( fx tell me what it is (all) about);( gælde) be a matter of ( fx it is a matter of minutes);( være centreret om) turn on ( fx all his thoughts turned on the one question; the whole debate turns on a single point);[ dreje sig om sin akse] revolve on its axis;[ det er det det drejer sig om] that is the point, that is what it is all about;[ hvad drejer det sig om?] what is it (all) about?[ det drejer sig om hvorvidt] the question is whether;[ det drejer sig om minutter (, £100)] it is a question (el. matter) of minutes (, £100);[ det er ikke penge det drejer sig om] money is not the point;[ den person det drejer sig om] the person in question;[ når det drejer sig om] when it comes to ( fx when it comes to helping other people he is always willing);[ når det drejer sig om penge] where money is concerned;[ når det drejer sig om en forbrydelse] in case of a crime;[ med præp & adv:][ dreje `af] turn (aside),(mar) bear away;(om vej etc) branch off;(fig) change the subject, veer off;[ dreje samtalen hen på] bring the conversation round to;[ dreje `om] turn;[ dreje om hjørnet] turn the corner;[ dreje halsen om på ham] wring his neck;[ dreje nøglen om] turn the key;(fig) close down, shut up shop,T put up the shutters;[ dreje op for]( dreje højere op) turn up;[` dreje på] turn,(T: frem og tilbage) twiddle (with) ( fx the knobs on the radio);(mar) heave to;(mar) haul the wind. -
2 i fråga (ifråga)
adverbium1. på tale, når det drejer sig omE. vil ikke blive foreslået til den stilling
Det gælder ikke mindst, når det drejer sig om børneporno på nettet
Komme på tale, måske få en chance
Sätta i fråga, ifrågasätta
-
3 i fråga (ifråga)
adverbium1. på tale, når det drejer sig omE. vil ikke blive foreslået til den stillingDet gælder ikke mindst, når det drejer sig om børneporno på nettetSærlige udtryk:Komme på tale, måske få en chanceSätta i fråga, ifrågasätta
-
4 gælde
4быть действи́тельным (о билете, законе и т.п.)der gǽlder fǿlgende régel — существу́ет тако́е пра́вило
det gǽlder om at forsǿge — сто́ит попыта́ться
* * *apply, come into effect, hold, hold good, stand* * *vb (gjaldt, gældt el. gjaldt)( være i kraft, fx om regel) hold good, apply ( fx the rule holds good in every case; the rule no longer applies), be effective ( fx the new prices are effective as from 1 January),( om lov, bestemmelse) be in force ( fx when will the new postal charges be in force?);( stå ved magt, merk) be firm ( fx the offer (, the price) is firm for 24 hours only);( være gyldig) be valid ( fx the ticket (, the permit) is still valid);( om mønt) be current, be legal tender;( angå) apply to, concern,( være møntet på) be aimed at ( fx the remark was aimed at her);[ hans første besøg gjaldt hende] his first visit was to her;[ hans første tanke gjaldt hende] his first thought was for her;[ det gælder ikke] that is not fair;[ nu gælder det!] now for it![ det gælder liv og død] it is a matter of life and death;[ det gælder hans ære] his honour is at stake;(dvs i nødsfald) in an emergency, at a pinch;( når det kommer til stykket) when it comes to the crunch;( når det drejer sig om) when it comes to ( fx politics); in the case of ( fx Britain);[ når det gælder børnene] where the children are concerned;(se også liv);[ gælde for]( anses for) pass for, be regarded as,( angå) apply to;[loven gælder fra 1. april] the Act comes into force on 1st April;[ hvad gælder denne mønt?] what is the value of this coin?[ hvorhen gælder rejsen?] where are you (, they etc) going?[ det gælder om at gøre det] the great thing is to do it; we (etc) have got to do it ( fx we've got to be careful). -
5 i
I substantiv1. i, bogstavet iI är den nionde bokstaven i alfabetet och har varit relativt oförändrad sedan grekerna förenklade tecknet och gav det dess nuvarande form
II præpositionI er det niende bogstav i alfabetet og har været relativt uforandret, siden grækerne forenklede tegnet og gav i dets nuværende form
1. i, inde(n) i, på m.m.Hur gör man i det läget?
Hvad gør man i den situation?
Det står inte på första sidan, det står inne i tidningen
Det står ikke på forsiden, det står inde i avisen
2. i tidsudtrykStaffan är galen (förtjust, förälskad, kär) i Laila
S. er vild med L. (forgabt/forelsket i L.)
I og med, gennem, med, under, ved
I tilknytning til, i forbindelse med
III adverbiumI virkeligheden, egentlig
1. i (ofte i sammensætn. med verber)Ta nu inte i för mycket!
Tag nu ikke for hårdt fat!
Man måste hålla i sig, så man inte faller av
Man skal holde fast, så man ikke falder af
-
6 kräsmagad
adjektiv -
7 blind
adjektiv1. blindSynshandicappet (synshæmmet) er en slørende omskrivning af blind (eufemisme)Om anlaget för grönt färgseende är defekt blir man grönblind, men om anlaget för gult färgseende saknas blir man rödblind
Hvis forudsætningen for at kunne se farven grøn ikke er til stede, så er man grønblind, hvis den derimod ikke er til stede, når det drejer sig om farven gul, så er man rødblind2. som ikke kan se fejl/vigtige omstændigheder, som ikke tænker sig omSammensatte udtryk:dagblind; dövblind; fartblind; färgblind; halvblind; hemmablind; snöblind
dagblind; døv og blind; fartblind; farveblind; halvblind; hjemmeblind; sneblindSærlige udtryk:Gøre noget på samme måde som når de blinde slås, dvs. ikke være så god til nogetStirre sig blind på noget, kun have øje for noget bestemtTro (stole på), at alt hvad nogen siger er sandtEn blind flläck; Blinda fläcken
En blind plet; Den blinde plet -
8 hål
substantiv1. hul, åbning2. hul, mangel, fejlNår det drejer sig om fysik og kemi, ved jeg ingenting3. lille hul/hulrum/fordybningHar du haft många hål i tänderna?
Har du haft mange huller i tænderne?Sammensatte udtryk:malhål; spikhål; stolphål
mølhul; sømhul; stolpehulSærlige udtryk:Der er mange store, økonomiske behovSort hul (afgrænset område i rummet hvor gravitationskraften er så stærk at intet kan forlade området) -
9 i
I substantiv1. i, bogstavet iI är den nionde bokstaven i alfabetet och har varit relativt oförändrad sedan grekerna förenklade tecknet och gav det dess nuvarande form
I er det niende bogstav i alfabetet og har været relativt uforandret, siden grækerne forenklede tegnet og gav i dets nuværende formII præposition1. i, inde(n) i, på m.m.Hur gör man i det läget?
Hvad gør man i den situation?Det står inte på första sidan, det står inne i tidningen
Det står ikke på forsiden, det står inde i avisen2. i tidsudtrykStaffan är galen (förtjust, förälskad, kär) i Laila
S. er vild med L. (forgabt/forelsket i L.)Særlige udtryk:I og med, gennem, med, under, vedI tilknytning til, i forbindelse medI virkeligheden, egentligIII adverbium1. i (ofte i sammensætn. med verber)Ta nu inteiför mycket!
Tag nu ikke for hårdt fat!Man måste hållaisig, så man inte faller av
Man skal holde fast, så man ikke falder af -
10 hål
substantiv1. hul, åbning2. hul, mangel, fejlNår det drejer sig om fysik og kemi, ved jeg ingenting
3. lille hul/hulrum/fordybningHar du haft många hål i tänderna?
Har du haft mange huller i tænderne?
malhål; spikhål; stolphål
mølhul; sømhul; stolpehul
Sort hul (afgrænset område i rummet hvor gravitationskraften er så stærk at intet kan forlade området)
-
11 sånglig
adjektiv1. sanglig, som drejer sig om sang (musik, sang m.m.)F. har med stor framgång såväl sångligt som i fråga om dramatisk uttrycksfullhet tolkat ett stort antal Wagnerpartier
F. har med stor fremgang, både når det drejer sig om det sanglige og det dramatisk udtryksfulde, tolket en stort antal W.partier -
12 gåvo-
præfiks (forstavelse, forled)1. gave-, som har med gaver at gøreNär det gäller gåvoavtal krävs det att vissa förutsättningar är uppfyllda för att gåvogivaren skall bli bunden av sitt löfte
Når det drejer sig om en gaveaftale, er der krav om at visse forudsætninger skal indfries, før gavegiveren føler sig bundet af sit løfteSammensatte udtryk:gåvobeskattning; gåvoförsändelse; gåvopaket
skat af gaver; gaveforsendelse; gavepakke -
13 puck
substantiv1. puck (ishockey) (sport, spil og leg)Handbollsplan och boll byts mot is, klubba och puck när våra pojkar kliver in i rollen som vår nya ishockeyliga
Håndboldbane og bold udskiftes mod is, kølle og puck, når vore drenge træder ind i rollen som vores nye ishockeyliga2. en slags budskab (hverdagssprog/slang)Det skal være tydelige budskaber, når det drejer sig om flygtningespørgsmåletSærlige udtryk:Alt er roligt, og der er ingen problemer -
14 nummer
substantiv1. nummer, enhed der angiver plads i rækkefølge og lign.Ines, som trodde hon skulle komma sist, kom i mål som nummer fyra
I., der troede hun ville være nummer sjok, kom i mål som nummer fire2. tal der drejer sig om person/foreteelse m.m.3. nummer/afsnit (om udstilling, revy m.m.)Sammensatte udtryk:katalognummer; kontrollnummer; telefonnummer
katalognummer; kontrolnummer; telefonnummerhattnummer; kragnummer; storleksnummer
hattenummer; kravenummer; størrelsesnummerSærlige udtryk:Göra nummer ett, göra nummer två
Tisse, lave stortGøre et stort nummer ud af noget, mene at noget er meget vigtigere end det egentlig erVara ett nummer för stor för ngn/ngt
Være alt for god (dygtig, overlegen) -
15 grav
I substantiv1. grav, gravpladsFörr serverades öl vid gravöl, nu är det väl snarare kaffe
Før serverede man øl ved gravøl, nu får man snarere kaffe
2. grav, hulgemensamhetsgrav; järnåldersgrav; kungagrav
fællesgrav; jernaldergrav; kongegrav
Grave sin egen grav, bringe sig selv i en vanskelig situation
Gå i graven, forsvinde for evigt
Stå med det ene ben i graven, være lige ved at dø
II adjektivVære på gravens rand, være døende
1. tungt vejende, alvorlig2. grav, når det drejer sig om accentTvåstaviga svenska ord har akut eller grav accent: 'anden, an'den
Tostavede svenske ord har akut eller grav accent: 'anden (anden, fuglen), an'den (ånden)
-
16 musik
substantivS. går i spidsen, når det drejer sig om musikeksport
2. musikkorps og lign. (musik)kyrkomusik; pianomusik; skvalmusik
kirkemusik; klavermusik; nonstop popmusik
Komponere en melodi som passer til et digt, der skal kunne synges
-
17 vid
I adjektiv1. vid, vidtstrakt, stor og bred, omfangsrigII præpositionMed stor valgfrihed, inden for vide rammer
1. ved, ved siden af, i, på2. omkring/cirka/omtrent ved (om tidspunkt)Ingegerd dök upp vid 7-tiden (udt. ingejärd)
I. kom (uventet) ved 7-tiden
På det tidspunkt af dagen sover R. til middag
Sif är mycket fäst vid sin svärfar (udt. siv)
S. kan meget godt li' sin svigerfar
III adverbiumTage nogen ved næsen, narre, vildlede nogen
-
18 grav
I substantiv1. grav, gravpladsFörr serverades öl vid gravöl, nu är det väl snarare kaffe
Før serverede man øl ved gravøl, nu får man snarere kaffe2. grav, hulSammensatte udtryk:gemensamhetsgrav; järnåldersgrav; kungagrav
fællesgrav; jernaldergrav; kongegravSærlige udtryk:Grave sin egen grav, bringe sig selv i en vanskelig situationGå i graven, forsvinde for evigtStå med det ene ben i graven, være lige ved at døVære på gravens rand, være døendeII adjektiv1. tungt vejende, alvorligTvåstaviga svenska ord har akut eller grav accent: ´anden, an´den
Tostavede svenske ord har akut eller grav accent: ´anden (anden, fuglen), an´den (ånden) -
19 musik
substantiv1. musik (musik, sang m.m.)S. går i spidsen, når det drejer sig om musikeksport2. musikkorps og lign. (musik, sang m.m.)Sammensatte udtryk:kyrkomusik; pianomusik; skvalmusik
kirkemusik; klavermusik; nonstop popmusikSærlige udtryk:Komponere en melodi som passer til et digt, der skal kunne syngesDet er virkelig noget som jeg kan li´ at høre -
20 vid
I adjektiv1. vid, vidtstrakt, stor og bred, omfangsrigMed stor valgfrihed, inden for vide rammerSærlige udtryk:II præposition1. ved, ved siden af, i, på2. omkring/cirka/omtrent ved (om tidspunkt)Ingegerd dök upp vid 7-tiden (udt. ingejärd)
I. kom (uventet) ved 7-tidenPå det tidspunkt af dagen sover R. til middagSif är mycket fäst vid sin svärfar (udt. siv)
S. kan meget godt li´ sin svigerfarSærlige udtryk:Tage nogen ved næsen, narre, vildlede nogenIII adverbiumSærlige udtryk:
См. также в других словарях:
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen — Om en ordforbindelse skrives i ét eller flere ord, kan ikke altid udledes af udtalen. Skrivemåden afhænger da undertiden af forbindelsens grammatiske funktion eller dens betydning, men som regel er der blot tale om en hævdvunden praksis. (1)… … Dansk ordbog
Gregorianske kalender — Den gregorianske kalender er den almindelige danske kalender som vi bruger til at holde styr på hvilken dato det er i løbet af året. At lave en kalender der præcis dækker et år, giver lidt problemer, da det tropiske år er ikke på 365 døgn, men på … Danske encyklopædi
Sukkersyge — Hvad er sukkersyge? Diabetes (sukkersyge) er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale. Der findes to væsentlige former for diabetes. Det drejer sig om: 10 Type 1 diabetes eller ungdomsdiabetes. Denne type… … Danske encyklopædi
§ 5. Accenttegn (accent aigu) — Man kan bruge accenttegn (´ = accent aigu) for at forebygge misforståelser eller fejllæsninger. Accenttegn kan bruges over både små og store bogstaver. Med accenten viser man at en stavelse udtales med stærkt tryk (jf. dog punkt 5 nedenfor).… … Dansk ordbog
§ 9. Konsonanter i opslagsformer — (1) KONSONANTER MELLEM VOKALER Der skrives dobbelt konsonant mellem to vokaler når den foranstående vokal er kort og trykstærk, og den efterfølgende vokal er tryksvag: skrubbe, hedde, bygge, trække, skulle, tapper, værre, masse. Der skrives… … Dansk ordbog
§ 10. Konsonanter i bøjningsformer — (1) KONSONANTER EFTER TRYKSTÆRK VOKAL Foran en bøjningsendelse der begynder med en vokal, skrives der dobbelt konsonant når den foranstående vokal er kort og trykstærk, fx skuddet, tilskuddet, matte. Tilsvarende skrives der enkelt konsonant når… … Dansk ordbog
Mosesnegl — Mosesneglen lever i ferskvand, det vil sige damme, moser og større søer. Om foråret og sommeren lever den mest ved de områder hvor der er mange planter. Mosesneglen lever af planter og alger. Den kryber, hen over planterne, når den vil fra et… … Danske encyklopædi
